Harald Kesja Eriksen (1080-1135) 1080--1135 (man)
Harald Kesja eller Harald Kesje (ca. 1080 - 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune) var en dansk prins og rigsforstander og 1134-1135 konge i Jylland. Tilnavnet Kesja er norrønt for "spyt" eller en skidderöv
Han var søn af kong Erik Ejegod, konge af Danmark 1095-1103, og Bodil Thrugotsdatter en av hans frillor. Han var halvbror til hertug Knud Lavard og kong Erik Emune.
Harald Kesja gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne, men blev dræbt i 1135 af sin halvbror, Erik Emune. Erik lod også de fleste af Haralds sønner dræbe.
Harald fungerede sammen med biskoppen af Lund (senere Nordens første ærkebiskop) Asser som rigsforstander 1103-1104 for sin far, mens denne var på pilgrimsfærd til Jerusalem. Som stedfortræder blev han kendt som hårdhændet og grusom. Det var stærkt medvirkende til, at han ikke blev valgt som konge, da hans far døde i 1103 på Cypern. De danske høvdinge valgte Niels en af Svend Estridsens sønner til konge. Harald er hos Saxo kendt som voldsmand og en af de sidste vikinger. Han hærgede i og omkring Roskilde. I Gesta Danorum berettes det, at Harald opførte Haraldsborg i begyndelsen af 1100-tallet.
Efter at kong Niels og Harald Kesja m.fl. havde lidt nederlag i slaget ved Fodevig 2. pinsedag i juni 1134, flygtede Harald og Niels mod vest. Niels gjorde Harald til medkonge, men Harald fulgte ikke med Niels til Slesvig, hvor den gamle konge blev dræbt samme måned. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland; men året efter, i 1135, blev han overrumplet af sin halvbror Erik ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle Å) sammen med alle sine sønner. Harald Kesja blev straks halshugget. Otte af Haralds ni overlevende sønner blev ført mod øst, og nogle skåninger fik opgaven at gøre det af med sønnerne. De blev myrdet og smidt i en umarkeret grube (formentlig på den ø, hvor den nuværende by Sorø ligger).[4] Kun sønnen Oluf slap fra disse begivenheder med livet i behold | |
|